Sydvestjylland sætter turbo på udviklingen

Optimismen er stor i Sydvestjylland. Området har væksttal på højde med hovedstadsområdet. Nyt samarbejde skal sætte endnu mere fart på.

Det går faktisk ret så godt i Region Syddanmark. Regionen oplever vækst med nogle tal, som man skal til hovedstadsområdet for at finde magen til.

Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik har der gennem de seneste seks år været 1,3 procent vækst pr. indbygger i regionen. Det er den højeste i landet, på niveau med væksten i hovedstaden.

Og optimismen fortsætter i den vestlige del af Syddanmark. Nu skaber de Danmarks tredje vækstcenter efter hovedstads- og trekantområdet. Esbjerg, Fanø, Tønder og Varde Kommune går sammen i et nyt erhvervssamarbejde. Det hedder Business Region Esbjerg. Det skal brække kommunegrænserne ned, når det gælder erhverv og turisme i området.

quote

Det her kan lige så godt være centrum af Danmark, som så mange andre steder.

Erik Buhl, borgmester, Venstre, Varde Kommune

På turistområdet skal samarbejdet gøre alvor af, at Sydvestjylland har enestående natur. Samarbejdet skal udvikle en af Europas mest attraktive feriedestinationer.

Det nye samarbejde får sekretariat i Esbjerg. Formand er den nuværende formand for Esbjerg Erhvervsudvikling, John Lesbo, og næstformand er borgmester i Varde Kommune, Erik Buhl (V). Hør ham i klippet her, hvor han fortæller om visionen med det nye  samarbejde.

- Det her kan lige så godt være centrum af Danmark, som så mange andre steder, siger han:  

Det kan lige så godt være her i Sydvestjylland at centrum er for vækst i Danmark, siger næstformand i det nye erhvervs- og turismesamarbejde i Sydvestjylland, borgmester i Varde, Erik Buhl, (V).
Video: Troels Sørensen, TV SYD