TV der bevæger dig

Syg hest flytter kongeligt besøg

Internationalt stævne i Esbjerg i weekenden med Prinsesse Benedikte må nu flyttes efter en hest er blevet syg

Esbjerg og Omegns Rideklub var stolte over at få tildelt det store internationale voltigeringsstævne og havde glædet sig meget til at fremvise deres nye faciliteter for alle besøgende. Også H.K.H. Prinsesse Benedikte, der vil åbne stævnet fredag.

Men en af de opstaldede heste hos EOR, en 10-årig hoppe, har fået konstateret sygdommen streptococcus equi.

Hesten fik feber og væske i benene, som hævede op. Selv om sygdommen efter al sandsynlighed ikke indebærer nogen risiko for de heste, der kommer til stævnet, så har den internationale organisation CVI nedlagt forbud mod at stævnet afholdes hos Esbjerg og Omegns Rideklub.

Så nu er stævnet med kort varsel blevet flyttet til et sports-ridecenter i Esbjerg-forstaden Guldager

- Det er så meget øv. Vi har knoklet helt vildt for at gøre det hele klart, og så sker det her. Nu må vi starte forfra, siger berider Sanne Lorenzen.

Stævnet vil blive afviklet som planlagt blot på den nye lokalitet.

Voltigering er akrobatik til hest ofte med flere personer samtidig.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden