Syge asketræer fældes

Horsens kommune er gået i gang med at fælde 150 døende asketræer.

Asketræerne i Åbjergskoven ved Horsens er hårdt ramt af askesygen, så derfor bliver de fældet.

Det gælder de fleste asketræer i landet, at de ramt af sygdommen.

Askesyge er en svampesygdom, der formentlig via bladene inficerer træets krone, og i løbet af få år slår træet ihjel. Sygdommen breder sig med lynets hast.

Selvom asketræerne for øjeblikket dør i hobetal, er prisen rimelig, og der er god afsætning på dem.

Horsens har solgt de mellem 60 og 140 år gamle asketræer til Hedeselskabet.

Mange af dem vil ende som møbler.