Sygefravær tjekkes

Ti procent af medarbejderne i region Syddanmark står for 60 procent af sygefraværet, og det vil regionen gøre noget ved.

Regionen har udsendt et spørgeskema til de mest syge, 2.500 ansatte, for at få afdækket sammenhængen mellem antallet af sygedage og arbejdsklima.

Regionen vil forsøge at nedbringe sygefraværet fra 5,1 til 4,1 procent frem til 2015.

Det er frivilligt for de ansatte at deltage i undersøgelsen, og de udfylder spørgeskemaet anonymt.

Regionen har på forhånd lagt op til, at lederne skal være langt mere aktive for at få syge tilbage på arbejdspladsen.

Sygefraværet koster Region Syddanmark 45.288 arbejdstimer om ugen. Det svarer til, at 1.224 af de 24.000 ansatte aldrig er på arbejde.