Sygehus fremtidssikrer sig

Sygehuset i Aabenraa bygger p-hus til 60 mio. kr.

Region Syddanmark udvider og ombygger sygehuset i Aabenraa de kommende år for 1,7 milliarder kroner.

Den voldsomt øgede trafik kombineret med, at det fremtidige sygehusbyggeri står til at mangle parkeringspladser, fik regionsrådet til i eftermiddag at beslutte byggeriet af et P-hus med 700 parkeringspladser.

- Vi kan se, at der vil være behov for et p-hus både under og efter byggeriet. Ved at sige ja til byggeriet, giver vi både personalet, patienter, besøgende og byggeriarbejderne ordentlige vilkår under det store byggeri, siger regionsrådsformand i Region Syddanmark, Carl Holst (V). 

Når byggeriet af sygehuset står færdigt i 2018, være et behov for minimum 1.860 P-pladser - et behov der bliver opfyldt med det nye P-hus.

P-huset vil koste omkring 60 millioner kroner, og det forventes at stå klart i april 2012.