Syrisk far og ægtemand efterlyses i forbindelse med tredobbelt drab

Fader efterlyses internationalt af politiet som tre-dobbelt drabsmand.

Der er mandag sidst på eftermiddagen udstedt en dommerkendelse på fængsling af den 33-årige Hamid Farid Mohammed, og han efterlyses nu internationalt i forbindelse med det tredobbelte drab af kone og to børn i Aabenraa.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi mandag ved 17.15-tiden. 

Det er ikke lykkedes politiet at finde den 33-årige, men der er nu et mistankegrundlag, der tilsiger, at han kan have haft noget med drabene at gøre. Derfor har Syd- og Sønderjyllands Politi i et grundlovsforhør in absentia fået en dommerkendelse i retten i Sønderborg på fængsling af den 33-årig og dermed også mulighed for at efterlyse ham internationalt.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.