Syv på sygehuset efter uheld

Tidligt mandag aften skete et alvorligt færselsuheld ved Horsens. Syv personer blev kørt på sygehuset.

Uheldet skete omkring kl. 18 på Gl. Århusvej ved Hovedgård og ifølge vagthavende ved Sydøstjyllands Politi rykkede to akutlægebiler, seks ambuancer, en brandbil og politi ud til ulykkesstedet, hvor to biler var stødt sammen.

Fire personer blev kørt til traumeafdelingen på Aarhus Sygehus og tre til traumeafdelingen på Regionshospitalet Horsens - de er alle udenfor livsfare, oplyser Sydøstjyllands Politi.

Uheldet skete, da en kvindelig bilist var kørt for langt og holdt ind i højre side for at vende rundt. Da hun svingede ud på vejen, havde hun overset en bilist, der bankede ind i siden på bilen.

Der er tilkaldt en bilinspektør til uheldsstedet for at klargøre de nærmere omstændigheder ved uheldet.