Tåge og frost skyld i kaos på motorvej.

Syd- og Sønderjyllands Politi lukkede ved 8.30-tiden Esbjerg-motorvejen. Masser af sammenstød har skabt en farlig og uoverskuelig situation, som har gjort det nødvendigt at lukke motorvejen.

Ved middagstid blev motorvejen åbnet igen. Langt over 20 biler har fået buler, men heldigvis har ingen personer fået alvorlige skader. En politimand blev tjekket på sygehuset, efter at hans patruljevogn blev påkørt i tågen.

Netop kombinationen af tåge og frost gjorde motorvejen mellem Brørup og Holsted livsfarlig. Bilisterne kørte for tæt og blev overrasket af en glatvejbane. Samtidig var temperaturen så lav, at salt ikke virkede. Salt holder op med at virke som tø-middel, når temperaturen er under syv-otte minusgrader.

Ser meget voldsomt

Mindst syv biler er kørt galt - og en stor lastbil ligger på siden. Det ser meget voldsomt ud - med flere totalskadede biler, fortæller fotograf Jørn Petersen til jv.dk.  Jørn Petersen var fremme på uheldsstedet i morgendæmringen, hvor bilerne holdt på rad og række i nødsporet med store og små skader.

Vagtchefen hos Syd- og Sønderjyllands Politi, Bjørn Pedersen, var meget fåmælt, da TV SYD kontakte ham kl. 8.30.

 - Vi skal simpelthan have overblik over hvad der er sket.

Rydder først op, når tågen letter

De bulede biler blev skubbet til side - eller fragtet til samkørsels-pladser, som efterhånden lignede bilkirkegårde.

Føst når tågen letter vil politiet tage stilling til, hvordan motorvejen skal ryddes.

Fik varsel på vej til arbejde

For Falck redder Jens Christian Jensen blev det en meget travl dag. Han brugte hele formiddagen fjerne en del af den snes biler, som kørte galt ved Brørup.

Allerede før Jens Christian Jensen mødte på arbejde, var han advaret om dagens udfordringer:

- Da jeg skulle aflevere min cykel, så faldt jeg.