Tæskehold fængslet i tre uger

Tre mænd fra Kolding blev efter fem timers grundlovsforhør fængslet i 18 dage for trusler, afpresning og vold.

De tre mænd troppede op på en adresse på Esbjergvej i Koldings industrikvarter lørdag ved 11-tiden. De var stærkt ophidsede og truede den 31-årige. Striden var muligivis en hushandel, hvor de mente, at direktøren havde snydt dem for 150.000 kr.

Tæskehold

Det var manden ikke enig i - og sagen udviklede sig med 15-20  slag. Manden tog på skadestuen bagefter og fik registreret sine skader.

Vagtchefen hos Sydøstjyllands Politi betegner sagen som en regulært tæskehold. To af de anholdte er 25, og tredjemanden er 24 år. Alle tre er fra Kolding. De blev alle anholdt søndag morgen.

så grov

Politiets jurister granskede sagen i løbet af søndagen, og vurderede, at truslerne var så grove, at de tre forsøges fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Kolding mandag formiddag med krav om fængsling. Sigtet for trusler og vold.

Grundlovsforhøret begyndte kl. 10.30. Det blev afbrudt af en halv times frokost ved middagstid, og først efter kl. 15 faldt kendelsen.