Tæt tåge venter i morgentrafikken

Torsdag venter tæt tåge mange steder trafikanterne. På motorvejsbroen over Vejle Fjord er sigtbarheden så nedsat, at hastighedsgrænsen er 80 kilometer i timen.

Der er plusgrader i luften og meget våde veje og landskab. Det skaber mange steder tæt tåge, som nedsætter sigtbarheden kraftigt.

På Vejle Fjordbroen regulerer sigtbarheden automatisk den skiltede hastighedsbegrænsning på broen, hvor den maksimale lovlige hastighed er 110 kilometer i timen - men tidlig torsdag morgen var fartgrænsen nede på 80.

Der er også områder, hvor sigtbarheden er normal - men pludselig kører man ind i en i tågebanke. 

Resten af torsdagen forventer DMI, at det bliver skyet, diset eller tåget vejr med temperaturer mellem 2 og 4 grader.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.