TV der bevæger dig

Tag flyveren til solskinsøen

fra sommeren 2018 kan du flyve fra Sønderborg til Bornholm. Foto: Alsie Express

00:30

Administrerende direktør Lone Marie Koch tror på, at der er et marked for den nye rute.

1 af 2

Konkurrencen om at flyve til og fra Bornholm bliver skærpet, når Alsie Express fra sommeren 2018 melder sig ind i kampen.

Flyrejsende, der bor i nærheden af lufthavnen i Sønderborg, får fra den kommende sommer mulighed for at flyve direkte til Bornholm.

Alsie Express starter med første afgang 2. juli 2018. Planen er herefter at flyve på ruten hver mandag og fredag frem til den 10. august.

Ifølge Alsie Express har flere jyske lufthavne haft succes med at flyve til Bornholm.

- Vi har mødt stor velvilje hos Sønderborg og Bornholms Lufthavn. Samtidig er vi i kontakt med flere turistorganisationer, og glæder os til at udvikle flere produkter, siger Lone Marie Koch, administrerende direktør hos Alsie Express, til TV SYD.

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden