TV der bevæger dig

Tag i storcenter med Google

Google lancerer tirsdag ny indendørs korttjeneste. Med den på sin mobiltelefon kan man bl.a. gå rundt inde i Kolding Storcenter.

De fleste kender nettjenesten Google Streetview, hvor man fra sin computer, tablet eller telefon kan bevæge sig rundt på alverdens lokationer. I sidste uge viste TV SYd bl.a. at man kan komme rundt i haven ved Gråsten Slot - eller tage Kærlighedsstien rundt om Koldinghus.

Gå rundt på Statens Museum

Nu udvider den amerikanske netgigant med en dansk udgave af den tilsvarende indendørs tjeneste.

Det betyder, at man fremover kan gå en tur rundt i Bilka, på Statens Museum for Kunst eller finde den rette gate i Københavns Lufthavn på forhånd.

Hos sidstnævnte er man begejstret for den nye mulighed.

- Vores mange passagerinterviews viser, at de rejsende vægter en stressfri start på rejsen meget højt, så vi arbejder kontinuerligt på at gøre det nemmere for passagererne at finde rundt i Københavns Lufthavn, siger Carsten Nørlund, der er salgs- og markedsdirektør i Københavns Lufthavn.

Android-system

- Nu får passagererne endnu en mulighed for nemt at finde de forretninger, gates og services, de har brug for, siger han i en pressemeddelelse.

Den nye tjeneste er målrettet til brugere af Googles styresystem Android. Hvis man har en Android-baseret telefon, og man vel at mærke har downloadet nyeste version af Google Maps, vil den nye tjeneste automatisk dukke op, når man zoomer ind på en bygning med indendørs-kort.

Den nye tjeneste skulle have været lanceret mandag. Det er dog foreløbig udskudt til tirsdag. Herefter kan man med sin Android-enhed i hånden tage en tur i for eksempel Ishøj Bycenter eller Kolding Storcenter.

Her kan du komme ind

I Googles nye indendørs tjeneste kan man både besøge indkøbscentre, museer og Københavns Lufthavn.

Disse steder kan du besøge i Googles danske indendørstjeneste:

- Københavns Lufthavn

- Det Kongelige Bibliotek

- Statens Museums for Kunst

- Nationalmuseet

- Aarhus Hovedbanegård

- Københavns Hovedbanegård

- Odense Banegård Center

- IKEA

- Bilka (udvalgte butikker)

- Elgiganten (Udvalgte butikker)

- Føtex (Udvalgte butikker)

- Kvickly (Udvalgte butikker)

- Matas (Udvalgte butikker)

- Bruuns Galleri

- Bryggen

- City Vest

- Field's

- Glostrup Shoppingcenter

- Helsingør Bycenter

- Hvidovre Stationscenter

- Ishøj Bycenter

- Kolding Storcenter

- Lyngby Storcenter

- Nørrebro Bycenter

- Randers Storcenter

- Slotsarkaderne Hillerød

- Vestsjællandscentret

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden