Tag ikke telefonen når det her nummer ringer

Politiet advarer igen mod fupopkald fra udlandet. Denne gang ringer telefonen fra Makedonien.

Når telefonen den ringer og du kan se, at det er nummeret +389 73 400 031 der ringer, så gælder det om at være på vagt.

Mandag blev mange danskere ringet op af det makedonske telefonnummer,der ifølge politiet, er det rene fup og som kan komme til at koste dig mange penge.

Det koster ikke noget at besvare opkaldet, hvis det sker fra et dansk netværk, men du kan risikere at blive trukket et højt beløb, hvis du ringer tilbage til nummeret.

Det er Nordsjællands Politi, der sender advarslen ud, men den gælder altså for hele landet.