TV der bevæger dig

Tak for julehjælpen

08:31

Pia Lind: - Nu skal jeg købe julegaver.

1 af 2

Julehjælpen fra Dansk Folkehjælp er faldet på et tørt sted hos Pia Lind i Kolding. Hun er alene med tre børn og studerende.

- Jeg har altid selv klaret vores økonomi, men her i december kneb det, så jeg er rigtig glad. Julehjælpen betyder, at mine børn kan få julegaver, siger hun.

Hun var nødt til at tage en pause i sit studie, fordi hun lider af en smertefuld nerveskade i sin albue, som hun fik efter en operation. Hendes SU ophørte ved udgangen af november, og hun kan først få kontanthjælp fra nytår.

- Det kan godt føles lidt skamfuld at have behov for hjælp, men som min 11-årige sagde: Vi har vundet i år, fortæller Pia Lind.

Hun skal nu have undersøgt, hvad hun kan få af hjælpemidler til skrivearbejde, så hun kan komme tilbage til socialrådgiver-studiet til september næste år.

Udover julehjælpen til en værdi på 1.500 kroner klarer hun december med lån fra forældrene og banken.

Til næste jul regner hun med at være selvforsørgende igen.

Dansk Folkehjælps hjemmeside.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden