Talende mur på Koldinghus

En animeret, talende mur og et spil på iPad skal give børn mellem otte og 12 år en interaktiv historie-oplevelse, når de besøger Koldinghus. Museet deltager i et udviklingsprojekt, som skal styrke kulturarven.

Chr. d. IV's kone, Kirsten Munk, ville ikke ane, hvad en iPad er for noget. Alligevel spiller hun - og et vinglas - en central rolle i "Murenes Minder".

Skal forhindre gift-mord

Børnene skal via computeren finde rundt til centrale steder på Koldinghus. De skal løse opgaver, som en animeret, talende mur stiller dem.

Via forskellige spil, skal de forhindre mordet på Kirsten Munk. Bl.a. ved at sørge for, at der ikke kommer gift i Kirsten Munks vinglas.

Leg og læring

?Murenes Minder? er en del af projektet Leg og Læring ? Kids n? Tweens Lifestyle, som gennemføres af Spinderihallerne i Vejle.

- Vi arbejder i øjeblikket på at styrke formidlingen af slottets historie og fortællingerne om konger og dronninger på Koldinghus, siger Poul Dedenroth-Schou, museumsdirektør, Koldinghus. Kids n? Tweens tilgang til formidlingen for børn og unge passede godt ind i vores strategi, og derfor er vi glade for, at vi i fællesskab har skabt et nyt og spændende koncept. Men det afgørende er, om vores gæster tager godt imod Murenes Minder.

Murenes Minder bliver lanceret i begyndelsen af februar.