TV der bevæger dig

Tankstation forsøgt røvet men uden held

Foto: Google Maps

Tre mænd forsøgte i nat at røve en tankstation ved E20 motorvejen. De fik også fat i en pengeboks, men kom ikke langt med den.

Klokken 02.20 kørte tre mænd i en stjålet bil ind på rastepladsen ved Harte i østgående retning på motorvej E20.

Her bakkede de til indgangsdøren til Q8 stationen og smadrede fronten af butikken.

Herefter bandt de en pengeboks fast til bilen og fik den trukket ud af butikken. Tyvene forsøgte at få boksen med ind i bilen, men det lykkedes ikke. Derfor stak de af ned mod motorvejen med boksen hængende bag bilen, men på vej ned af motorvejsrampen knækkende rebet og derefter lå boksen tilbage på rampen, da tyvene stak af østpå.

De eneste på arbejde, en mandlig ansat, søgte tilflugt i et baglokale, mens røveriet stod på.

 

Politiet efterlyser i forbindelse med røveriet bilen som gerningsmændene stak af i

Politiet oplyser, at bilen er

- En Ford Galaxy model

- I hvid

- Med nummerplade SC 94 526

- Stjålet på Fyn

Politiet kan kontaktes på 1-1-4

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden