Tasketyv snuppet i Føtex - endelig fanget

En 37-årig rumænsk kvinde blev torsdag eftermiddag anholdt - medgerningsmand i blå Mercedes efterlyses nu.

Hvis du ser en blå Mercedes med rumænske nummerplader køre rundt i dit område, vil politiet gerne høre fra dig.

Ordensmagten mistænker nemlig føreren for at være i ledtog med den rumænske kvindelige tasketyv, som de pågreb i Føtex i Varde torsdag eftermiddag.

Her havde hun stjålet en pung i en taske.

Den 37-årige kvinde er i forvejen efterlyst i flere politikredse i landet ligesom sin medgerningsmand i Mercedes'en, som har registreringsnummer BFH 6698. Han er 41 år gammel.

Politiet modtager gerne nye oplysninger på tlf. 114.