TV der bevæger dig

Tatovør advarer mod kolleger

1 af 3

Selv om tatoveringer i disse år appellerer til mange danskere så stilles der ingen krav til tatovørerne. Derfor advarer en tatovør fra Rødekro nu mod nogle af sine tatovør-kolleger.

Det kræver nemlig ingen uddannelse eller anden godkendelse. Med undtagelse af få regler er markedet helt ureguleret, og Christina Boysen, Rødekro, opfordrer folk til at tænke sig godt om, inden de bliver tegnet på - for livet.

Undersøgelser viser, at 18 pct af syddanskerne har en tatovering, og 17 pct overvejer at få en. 12 procent af alle tatoverede danskere oplever fysiske gener ved deres tatovering.

Kunstform

Christina Boysen fra Rødekro opfatter tatovering som en kunstform. Hun mener, at folk skal få en tatovering, hvis de har lyst. Bare det ikke er et impulskøb.

Miljøstyrelsen har lavet en kampagne for, at få kunder til at tænke sig godt om inden de lader sig stikke. Den kampagne bakker Christina Boysen op om.

- Folk skal tænke sig om, siger hun til TV SYD, mens hun er ved at tatovere en fisk på en kunde.

Gæt: Over 1000 tatovører

Der er kun lidt lovgivning på området, og der stilles ingen krav til, hvem der må kalde sig tatovør. Alle kan købe udstyr og begynde.

Ingen ved nøjagtigt hvor mange tatovører, der er i Danmark. Uofficielle gæt lyder på over 1000.

Christina Boysen ser frem til at tatovørerne næste år skal registreres. Det kan være første skridt mod en smiley-ordning.

- Det vil være fint med en smiley ordning, siger hun og advarer folk mod impulskøb. Og hun opfordrer til at undersøge deres tatovør så grundigt, som de kan. Bl.a. på hygiejnen og om der er ventetid.

thinkbeforeyouink

 

 

Hvad koster en tatovering egentlig?

Det afhænger naturligvis af både tatoveringens størrelse og motivet. Som udgangspunkt koster det omkring 1000 kr. i timen at få lavet en tatovering. Der findes mange tatovører, der arbejder til en langt billigere timepris, men ofte er udstyret og de fysiske forhold ikke egnede til at tatovere godt og sikkert.Hvilken tatovør skal jeg vælge?

Vælg først og fremmest en erfaren tatovør og undgå risikable hjemmetatoveringer. Tag dig den tid det tager at finde den rigtige tatovør for dig. Du skal have en god fornemmelse af, at I taler samme sprog om, hvad der skal ske.
- Vælg en tatovør, der har god indsigt i hygiejne og tatoveringsfarver.
- Er der rent og pænt?
- Tjek hvordan tatovøren sikrer sig, at farverne, udstyr og nåle er sterile.
Undersøg om tatovøren bruger engangsudstyr eller selv steriliserer udstyret.- Spørg om hvilke farver tatovøren anvender og hvorfor?

Kræver det en uddannelse at blive tatovør?Nej, der er ingen krav om uddannelse for at blive tatovør. Nogle har været i lære hos andre tatovører ? andre er selvlærte. Derfor er det vigtigt at vælge en erfaren tatovør.
Fra 2014 træder den nye registreringsordning for tatovører i kraft. Så får du i løbet af 2014 mulighed for at vælge en registreret tatovør, der har det nødvendige faglige kendskab, har god hygiejne og giver kunderne information om risiciene ved at få en tatovering.

(Kilde: Hjemmesiden thinkbeforeyouink.dk)

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden