TV der bevæger dig

Taxaer bliver et sjældent syn i små byer

Taxabranchen er ved at udånde i de danske provinsbyer. Årsagen er, at landets kommuner er ved at udkonkurrere taxaerne med en billigere kørsels-ordning, advarer både vognmænd og taxachauffører.

Skal du hjem fra julefrokost en sen nattetime i Sønder Omme og andre små byer, kan du komme til at vente længe på en taxa. Det skriver Avisen.dk.

- "Man fjerner taxaerne fra samfundet. Man stjæler 40 procent af vores ture for det offentlige. Almindelige folk vil ikke kunne få en taxa uden for normal åbningstid,"siger Bo Weye, der er formand for taxachaufførernes landsklub under 3F til Avisen.dk.

Han frygter, at unge i provisen selv vil begynde at køre hjem efter fest, fordi der bliver for langt mellem taxaerne.

For at få prisen ned på at køre syge og gamle rundt, er landets kommuner nemlig begyndt at bruge gamle biler på gule plader, de såkaldte OST-vogne i stedet for taxaer.

OST-vognene er under den normale taxastandard. For eksempel må bilerne være af ældre dato, end traditionelle taxaer og de har ikke faste udgifter til bestillingskontorer.

Derfor kan OST-vognene kun bruges til at køre særkørsler for kommunerne, men de kan ikke bruges til at køre almindelige taxature for borgere i de mindre byer for eksempel i aften- og nattetimerne.

- Taxavognmændene er så afhængige af at få del i den her offentlige kørsel at de nu risikerer at uddø i udkantsområderne, siger Trine Wollenberg, der er direktør i vognmændenes brancheorganisation, Dansk Taxi Råd til avisen.dk.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden