TV der bevæger dig

Team Esbjerg fik smæk og ryger ned i tabellen

Team Esbjergs Estavana Polman forsøger sig her, mens Odenses Mette Tranborg prøver at blokere. Foto: Claus Fisker, Scanpix

Et stort nederlag onsdag aften på 27-18 til Odense Håndbold betyder, at Team Esbjergs håndboldkvinder holder jule- og VM-pause på ligaens 6.-plads.

2.300 tilskuere satte sæsonrekord i Blue Water Dokken, så kulissen og opbakningen var i top - men det var Team Esbjergs sportslige indsats især i 2. halvleg ikke. 

Læs også Team Esbjerg er tilbage i toppen af ligaen

Odense Håndbold efterlod ikke nogen tvivl om, hvem der skulle sikre sig en placering i toppen af ligaen julepausen over. Med en sejr på 27-18 vandt Odense anden halvleg med hele 11 mål.  

- Vi må først og fremmest kigge indad, når vi taber med ni mål. Sådan en kamp kommer til at fylde meget i de næste dage, men generelt har vi fået de point, vi skal have på dette tidspunkt af turneringen, sagde Jesper Jensen efter kampen til Team Esbjergs hjemmeside.

Team Esbjerg holder nu 10 dages træningspause, mens de seks VM-spillere på holdet samles med deres landsholdskammerater forud for VM i Tyskland i dagene 1.-17. december. Sanna Solberg og Vilde Ingstad er med i Norges trup, Estavana Polman er med i den hollandske, Ulrika Toft Hansen er klar for Sverige, Lara González for Spanien og Sandra Toft for Danmark.     

Næste opgave for Team Esbjerg er Final Four i Santander Cup i Silkeborg 29.-30. december, hvor FC Midtjylland venter i semifinalen. 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden