TV der bevæger dig

Teater på træk langs hærvejen

02:37

Søndag var teater-karavanen nået til Tørning Mølle ved Vojens.

1 af 2

I hele august har hestetrukken kulturkaravane bevæget sig ad Hærvejens gamle spor fra Viborg til Padborg. Søndag var karavanen nået til Tørning Mølle ved Vojens.

Om bord er skuespillere, dansere og musikere fra Danmark, Polen og Frankrig. I alt deltager fem ensembler fra de tre lande.

De fem ensembler medbringer syv forskellige forestillinger. De kommer med cirkustelt og duftende savsmuld og spiller undervejs på gader, stræder og stubmarker.

Ideen er at spille for mennesker, hvor de bor, i stedet for at forsøge at lokke publikum til kulturpaladserne.

Publikum kan også være med

Undervejs er der et tæt samarbejde med lokale kulturaktører og ildsjæle. Efter hver forestilling inviterer kulturkaravanen publikum til at svare igen med andet end klapsalver. Det resulterer i f.eks. en flok køer i optog over Ravningbroen og spøgelsesfortællinger fra Tørning Mølle.

Teatret er en ramme omkring et møde mellem mennesker. Hærvejen er fuld af ildsjæle, der ikke venter på at få kulturen serveret, men som selv skaber den her og nu. Både kommuner og lokale kulturelle nøglepersoner har bakket op med alt fra penge, knofedt, og skønne, skøre ideer.

Udvikler nyt på rejsen

Undervejs skaber de deltagende kunstnere den internationale samarbejdsforestilling ?Vandrelyst?. Her bliver brudstykker af de deltagende teatres forestillinger flettet sammen til en spændende mosaik, der er farvet af vejr og vind, og hvor stilarter mødes. Forestillingen er inspireret af den langsomme vandring i en tid hvor alt går stærkt, af det som vandringen gør ved vort sind og af alle de svundne tider langs Hærvejen - Danmarks gamle hovedvej.

?Vandrelyst? har premiere i Padborg på lørdag.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden