Teaterchef: Ærgerligt at debat stjæler fokus fra indholdet

Direktør Lasse Bo Handberg fra Mungo Park ærgrer sig over, at nogle teaterforeninger siger, at Dansk Folkeparti slet ikke skal have plads på vores scene.

- Dansk Folkeparti er den bevægelse, som har haft størst betydning for, hvad vi diskuterer i vores samfund. Og al den dialog, der er både politisk og ved kaffebordene. Så jeg mener, at det er en yderst relevant og super-interessant historie. Det er ærgerligt, at man nogle steder så siger, at Dansk Folkeparti slet ikke skal have plads på vores scene. siger Lasse Bo Handberg, direktør for Mungo Park.