Telefonproblemer hos politiet er løst

Syd- og Sønderjyllands Politi oplevede sent torsdag aften telefonproblemer, men de er nu løst.

Syd- og Sønderjyllands Politi har atter fungerende telefoner.

Torsdag aften fra omkring klokken 22 til 24 var der problemer med politiets telefonsystem, som betød, at borgere kunne opleve ekstra ventetid på linjen.

Men problemerne er nu løst, og man kan igen ringe til politiet på telefonnummer 114.