Tennissko kan alt

Sneakers er blevet kult. Fra kun at være sportssko, bærer mange dem i dag til alt slags tøj, og flere er også villige til at betale kassen for dem.

Sko viser personlighed, og sneakers handler om kultur og muligheden for at skabe sit eget helt udtryk, og sende signaler til omverdenen.

En gruppe studerende ved Designskolen Kolding har netop afsluttet et undervisningsforløb med den verdenskendte sko- og sneakers designer D'Wayne Edwards fra den amerikanske skole for skodesign Pensole, og tidligere chefdesigner for Nike's Jordan-brand.

D'Wayne Edwards har en overbevisende trofæsamling stående på skohylden, fortæller fagleder på Tekstil & Mode på Designskolen Kolding, Helle Graabæk som afslutning på fem ugers intenst undervisningsforløb med den amerikanske sko- og sneakers designer for en gruppe studerende.

Sneakersen succes som andet end en sportssko begyndte i 1985 med Air Jordan. Skoserien, som Nike startede i samarbejde med basketball-legenden Michael Jordan, og siden er det gået stærkt.

Omsætningen på verdensplan opgøres i milliarder af kroner, og det får flere og flere skoproducenter til også at have gummisko på designerlisten. 

Ecco er en af dem, der har meldt sig på banen med sneakers til hverdag , og er for kort tid siden udkommet med sneakers-serien Intrinsic til mænd og kvinder. 

- Vi har lanceret Intrinsic som vores bud på en sneakers til hverdagsbrug. Og fra torsdag vil sneakers-elskere kunne finde helt særlige sneakers-designs hos udvalgte og super eksklusive modeforretninger verden over, fortæller Jacob Møller Hansen designchef hos Ecco, og fortsætter:

Ecco & lhe last conspiracy's bud på en eksklusiv sneakers - kan købes fra torsdag i udvalgte butikker
Ecco & lhe last conspiracy's bud på en eksklusiv sneakers - kan købes fra torsdag i udvalgte butikker

 

- Sammen med skodesignerfirmaet The Last Conspiracy har vi nemlig udviklet nogle sneakers-modeller, der har Eccos comfort, de er gravet uden Chrom til fordel for miljøet, og så er deres design unikt og ikke set før, slutter designchef Jacob Møller Hansen.