Tre pæle-siddere holdt ud hele vejen i Juelsminde

96 timer holdt tre pælesiddere ud i Juelsminde, inden de søndag kl. 17 hoppede i havnen - og kunne gå i land med en check på 14.500 kroner.

De tre pælesiddere Amalie Bolbro, Christina Panduro og Jacob Søndergaard sad 96 timer på en 25 gange 25 cm. stor plade på toppen af hver sin pæl i havnebassinet i Juelsminde.

Kort efter klokken slog 17 søndag sprang de  i havnebassinet til stor begejstring og hyldest fra en stor tilskuerskare på kajen.

Fra starten sad der fire på pælene - men allerede den første nat opgav den ene udholdenheds-konkurencen, mens de tre sidste holdt hele vejen igennem og deler en samlet præmiesum på lidt over 43.000 kroner, som er en timeløn på rundt regnet 150 kroner.

 

 Pælesidnings-konkurrencen er et tradionsrigt led i Festihvalen, der er sensommerens havnefest i Juelsminde.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.