TV der bevæger dig

SAMFUND

Terror-overvågning ved grænsen

Terror-alarmen i Tyskland medfører nu skærpet kontrol ved de dansk-tyske grænseovergange.

05:03

Tysk politi har skærpet overvågningen ved grænsen.

1 af 2

Tysk politi har siden onsdag øget alarm-beredskabet og vil især kontrollere ved grænseovergangene.

Juleslik uden forsinkelser

Kontrollen foregår dog ikke direkte på grænsen, men gennem øget patruljering i baglandet. Også på banegården i Flenborg kan rejsende opleve det øgede politiopbud, erfarer TV SYD.

Den skærpede overvågning vil derfor ikke berøre danskere, som skal ind eller ud af Tyskland - efter juleslik og andet.

Overvejer af kræve pas igen

Tyskland overvejer at ophæve den frie grænsepassage via Schengen og at genindføre den gamle paskontrol.

Baggrund for disse overvejelser hos tysk politi er informationer om at en islamisk terror-gruppe på seks personer vil rejse ind i Tyskland for at begå terror-aktioner. De seks personer skal ifølge tyske medier være i besiddelse af Schengen-visa, og  derfor ønskes grænsekontrollen skærpet yderligere.