Test dig selv og din bil

Test dig selv og din bil  i dag på Padborg Park. Det tilbyder Trackdayklubben, som er en aktivitet under Motor Sport Sønderjylland.

Kan man godt lide at trykke højrefoden i bund og vil man gerne finde ud af, hvad ens personbil eller sportsvogn er i stand til, så det en meget dårlig idé at forsøge sig på landevejen. Det er ikke bare ulovligt at overskride hastighedsgrænserne. Det er også farligt.
- I stedet er det en god idé at deltage i en af vores trackdays, hvor man på en bane og under sikre forhold kan prøve sine grænser af, siger Lars Henrik Koch, der er formand for Trackdayklubben, som er en aktivitet under Motor Sport Sønderjylland.

Ved en trackday på Padborg Park bliver deltagerne inddelt i tre grupper ud fra deltagernes erfaring og de biltyper, de deltager med. Samtidig er der dagen igennem instruktører, som sørger for at guide deltagerne, så de hele tiden har styr på køreteknikken.

- Foråret er kommet, og mange har allerede udskiftet vinterdækkene med sommerdækkene, og de skal selvfølgelig luftes. Men man skal som bilist også lige vænne sig til, at sommerdæk opfører sig anderledes end vinterdæk, og her er en trackday en oplagt mulighed for at gøre det under sikre rammer,? slår Lars Henrik Koch fast.

Man kan læse mere om Trackdayklubben på hjemmesiden trackdayklubben.dk.

Se mere om trackdayklubben her