TV der bevæger dig

Thies Mathiasen har iværksat skiltetjek

00:41

Thies Mathiasen får dobbelttjekket navneskiltene på de ansatte i psykiatrien

Formanden for psykiatriudvalget i Region Syddanmark, Thies Mathiasen (DF), vil nu have styr på navneskilte og stillingsbetegnelser i psykiatrien.

Torsdag kunne TV SYD fortælle, at en 30-årig mand fra Asien i otte måneder har båret titlen ”læge” og blandt andet har gået stuegang på psykiatrisk afdeling i Kolding og Vejle, selvom han ikke har nogen autorisation. Alligevel har han båret et navneskilt med titlen ”reservelæge” i Psykiatrisk Afdeling.

Og den forvirring vil den politiske ledelse i Region Syddanmark nu stoppe. Thies Mathiasen (DF), der er formand for regionens psykiatriudvalg, har derfor nu sat embedsværket i psykiatrien i gang.

- Jeg har bedt dem om at sørge for at dobbelttjekke de her navneskilte, som der er stillingsbetegnelse på. Således vi ikke kommer ud i noget, hvor der er forkerte betegnelser, så patienterne ikke bliver forvirret over det, der eventuelt står på navneskiltet, siger Thies Mathiasen til TV SYD.

Du kan se Thies Mathiasens kommentar til sagen i klippet øverst.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden