Thoning tilbage i Folketinget

Den tidligere MF'er er inde på en afløsertjans.

Fra næste uge er venstremanden Hans Chr. Thoning midlertidigt medlem af Folketinget. Han skal afløse Hans Chr. Schmidt, som er til FN´s generalforsamling i New York.

Thoning sad i Folketinget for Vardekredsen fra 2007 til sidste valg i 2015, men opnåede ikke genvalg, da Venstre tabte to mandater i Sydjyllands Storkreds.

Hans Chr. Thoning er tidligere borgmester i Blåvandshuk Kommune og viceborgmester i Varde Kommune.

Denne gang sidder han i Folketinget frem til uge 46.