Thulesen-Dahl i Vejle midt i hed debat

Dansk Folkepartis leder på gågaden i Vejle midt i dagens hedeste debat: Om dagpengereform

Formand for SF Pia Olsen Dyhr og formand for Dansk Folkeparti Kristian Thulesen-Dahl er enige om, at dagpenge-problemerne kun kan løses ved at tilføre området flere penge. Derfor har de indgået en dagpengeaftale.

De skriver de to partiledere i en fælles pressemeddelelse.

Partiernes førsteprioritet er at bruge pengene på at halvere genoptjeningskravet.

De to partilederes aftale gælder, uanset hvem der bliver statsminister, anfører de.

- Vi er enige om, at der skal skabes tryghed for dagpengemodtagere, og at det haster. Det mener vi kun kan gøres ved at tilføre området flere penge, hedder det i en fælles udtalelse fra de to partiledere.

- De penge vil vi målrettet bruge til at halvere genoptjeningsperioden medmindre Dagpengekommissionen kommer med en endnu bedre model.

Begge partier lægger mandater til både at skaffe pengene og gennemføre løsningen efter valget, uanset hvem der er statsminister.

Ifølge en beregning fra Finansministeriet vil en halvering af genoptjeningsperioden fra 12 til 6 måneder koste mellem 600 og 800 millioner kroner.

/ritzau/

Dagpengeslagsmål er bedre for S end udlændingedebat http://t.co/xHLlEIhJmF

— Kristeligt Dagblad (@kristeligt) May 30, 2015