Thyge Nielsen afreagerede på mirabelle-træer

BIOS-sagen har påvirket formanden for det præhospitale udvalg, Thyge Nielsen (V). Men han er overbevist om, at beslutningen i dag er den mindst ringe løsning. Og han har ikke tænkt sig at rende af pladsen?

- Det påvirker mig da. I dag har jeg afreageret ved at save et mirabelle-træ ned, fortalte han TV SYDs reporter.

Thyge Nielsen beklager den hårde - næsten onde - tone, der har været i debatten i regionen. Men sagen får ham ikke til at forlade formandsstolen.

- Jeg er ikke en, der render af pladsen. Det er jeg ikke kendt for. Men det er klart, at hvis der havde været en mistillid til det arbejde, jeg har lavet, så hav de jeg også været nødt til at drage en konsekvens, siger han til TV SYD.

Interview med Thyge Nielsen (Varighed: 3:20)