Ti bryllupper på strand

Ti brudepar bliver onsdag viet på Sønderstrand i Aabenraa Kommune. De får en bryllupsdag, som er nem at huske, nemlig 06.06.12.

Giftefogederne i Aabenraa har tradition for at gøre noget specielt ud af særlige datoer.

Og de foretager vielserne helt gratis. Normalt skal brudeparrene betale de omkostninger, der er forbundet med at blive viet andre steder end på kommunens sædvanlige vielseskontorer i Bov og Aabenraa.

Dagen i dag har tiltrukket både danske og udenlandske par.

På datoen 11.11.11 blev 30 par borgerligt viet i Aabenraa Kommune og allerede nu er der forespørgsler til den næste særlige dato.

Reservationen til den 12.12.12 kl. 12.12 blev foretaget allerede i juli sidste år.