Tidligere landsholdsspiller færdig i SønderjyskE

Den tidligere landsholdsspiller Daniel Jensen er færdig i superligaklubben SønderjyskE.

Det er blevet til to sæsoner for 35-årige Daniel Jensen i den sydjyske superligaklub, men nu er det slut. Det oplyser SønderjyskE i en pressemeddelelse torsdag.

- Daniel Jensen er uden tvivl en spiller med et af de største CV´er i SønderjyskEs historie. Han har været utrolig vigtig for holdet, hvor han på sin egen måde har ledet og guidet spillerne i omklædningsrummet, siger sportschef Hans Jørgen Haysen i pressemeddelelsen.

Det står ikke klart, hvor midtbanespilleren skal spille næste sæson, eller om han indstiller karrieren.

- Vi har altid haft en åben og ærlig dialog med Daniel Jensen, og har også fundet, at det nok er nu at vores veje skal skilles. Vi gør det i gensidig respekt og efter fælles forståelse, understreger Hans Jørgen Haysen.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.