Tidligere medlem af HA: Forbyd Hells Angels ved lov

Hells Angels er en forbryderorganisation, og den skal forbydes ved lov, siger et tidligere medlem af Hells Angels.

Bedemanden og den tidligere HA-rocker Lars Jensen holdt i dag et pressemøde i Sønderborg.

Anlednimgen var, at han har stiftet foreningen "Forbyd HA."

Ifølge Lars Jensen er Hells Angels ude efter ham.

Både indenfor og udenfor var politiet derfor repræsenteret ved dagens pressemøde.

Lars Jensen brød med Hells Angels for ni år siden, og siden har han advaret mod HA.

Og i dag stiftede han altså foreningen, hvis formål er at forbyde Hells Angels.

- Der er grænser for, hvad man skal kommentere. Den mand er et psykiatrisk tilfælde, og det var han allerede, da han kom i vores klub. Jeg ønsker sgu ikke at kommentere noget, som den mand siger, siger Hells Angels-rockeren Jørn Jønke Nielsen til BT.