Tidligere Sønderjyskespiller debuterer i Kina

Ken Ilsø der spillede i Sønderjyske i to sæsoner fik debut i Kina, da hans klub Guangzhou R&F slog Shanghai Shenxin med 3-1

Ken Ilsø der er rykket fra Haderslev over Herning til Tyskland og nu til Kina har fået debut i sin nye klub Guangzhou R&F.

Lørdag formiddag dansk tid spillede han 90 minutter i udekampen mod Shanghai Shenxin. I en kamp som Ilsø og hans nye hold vandt med 3-1. Ifølge Guangzhou R&Fs danske assistent Mads Davidsen, så var Ken Ilsø hjernen bag målet til 1-1.

Ken Ilsø der nåede 32 kampe og ni mål for de lyseblå fra Haderslev, har nu den tidligere engelske landstræner, Sven-Göran Eriksson, som cheftræner.

Han har tidligere studeret kinesisk via fjernstudier, så derfor kom det trods alt ikke som den helt store overraskelse at Ken Ilsø for en lille måned tid siden annoncerede, at han fortsatte karrieren i østen.