Til lykke til regionalradioen!

I dag for præcist 50 år siden blev der for første gang budt velkommen til det "syd- og sønderjyske regionalprogram i Danmarks Radio". I begyndelsen blev der sendt 30 minutter en gang om ugen - 50 år senere sender P4 nærmest døgnet rundt.

I anledning af det første halve århundrede med regionale nyheder i æteren har TV SYD besøgt kollegerne på Radio Syd i Aabenraa til en snak om dengang og og nu.
- Se for eksempel den her gamle båndoptager. Den er faktisk lavet på en underafdeling af et skibsværft i Hamborg, så det er mekanik på højt niveau, forklarer journalist og stuidevært Torben Ølholm, der dog aldrig selv har prøvet at være på optagelse med det store apparat.

- Der går mange historier om båndoptageren. Man kunne kun optage tre og et halvt minut med den, griner den populære studievært, der glæder sig over, at det hele går mindre stift for sig i dag.- For 50 år siden skulle vi vide helt præcist, hvad vi ville spørge om , der var mindre tovejs-kommunikation - og ja, det hele skulle være mere perfekt, fortæller Toben Ølholm.