TV der bevæger dig

Tilbud til kræftramte fjerner frygten for aktivering

03:06

Henny Kjær er en af de glade brugere af Horsens Kommunes nye tilbud.

1 af 2

En tryg opstart med tilpassede muligheder, frem for en tumult start med jobafprøvning, giver ro i sindet hos kræftpatienter. Henny Kjær glæder sig over det nye tilbud fra Horsens Kommune.

Henny Kjær fik konstateret modermærkekræft på sin tå i maj måned i år.

Hun er en af de deltagere, som har været på Horsens Kommunes nye kursus til kræftpatienter under overskriften "Stærke Kræfter". For hende har det været en lettelse at starte blødt ud.

- Jeg blev så nervøs, da brevet fra jobcentret kom. Man har jo hørt så meget i medierne om, at man bliver kastet ud i det ene og andet. Det har jeg bare ikke kræfter til lige nu, siger Henny Kjær.

Modermærkekræften har gjort, at hun i dag har to tæer mindre. Det at hun kan træne på sit eget niveau og med øvelser, der hænger sammen med de udfordringer, hun kæmper med, er en stor hjælp.

Et par gange om ugen møder hun op i Sundhedshuset i Horsens og træner, snakker og griner med andre kræftpatienter.

- Der er mange følelser, som måske er svære for andre at forstå, så det utrolig rart at kunne tale med andre kræftpatienter, siger Henny Kjær.

Kræftpatienterne møder op i Sundhedshuset et par gange om ugen og har månedlige opfølgningssamtaler med en coach.

Mød Henny Kjær i aftenens udsendelse på TV SYD klokken 19.30.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden