TV der bevæger dig

Tilfældighed afslørede tyv

Tilfældighed afslørede nummerpladetyv Foto: Claes Adel, TV SYD

Politipatrulje kom tilfældigvis forbi og tjekkede tilfældigvis nummerplader

Det var en tilfældighed, at en politipatrulje onsdag morgen passerede ad Åvej i Gram. Og det var et tilfældigt opslag i politiets registre som afslørede, at nummerpladerne på den parkerede BMW, som betjentene i patruljevognen netop havde passeret, ikke tilhørte BMW´en men derimod en Fiat Punto.

Betjentene afmonterede nummerpladerne på BMW´en på Åvej, kørte hjem til den registrerede ejer af Puntoen, påmonterede pladerne på bilen og kontaktede derpå ejeren, som slet ikke havde opdaget, at hans nummerplader havde været væk.

Nu har Syd- og Sønderjyllands Politi sigtet ejeren af BMW´en på Åvej for tyveri af nummerpladerne.

Det fremgår af politiets døgnrapport.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden