Tilskuerkrise i Horsens

I sidste sæson havde AC Horsens i gennemsnit over 5000 tilskuere, når holdet spillede på hjemmebane.I denne sæson har der kun været 3725 i gennemsnit.

Tilskuerkrisen har fået Horsens Folkeblad til at lave en undersøgelse blandt fodboldglade om, hvorfor tilskuertallet er faldet så dramatisk.

Og de adspurgte svarede, at det især skyldes to ting:

Det er for dyrt at gå på stadion, og AC Horsens spiller ikke godt nok.

AC Horsens ligger placeret omkring midten i Superligaen, men hvad værre er: Holdet har endnu ikke vundet på hjemmebane i denne sæson.

En billet koster 120 kr. De fleste køber også noget at drikke og spise, og det gør fornøjelsen for dyr, mener altså flertallet af dem, Horsens Folkeblad har spurgt.