TV der bevæger dig

Tilskuerne er trofaste overfor Esbjerg fB

00:29

1 af 2

Selvom Esbjerg fB allerede er sikker på at gå videre i Europa League uanset resultatet af de sidste kampe i slutspillet og trods svigtende resultater i superligaen, er der næsten udsolgt til torsdagen kamp mod belgiske Standard Liège.

Esbjerg fB?s deltagelse i Europa League har ikke kun resultatmæssigt været en succes med den meget overraskende kvalifikation til forårets knockout-runde med de sidste 32 hold. Næsten 33.000 tilskuere har set de tre hjemmekampe mod Saint-Etienne i play-off-runden samt FC Salzburg og IF Elfsborg i gruppespillet.

Til årets sidste hjemmekamp i gruppespillet mod belgiske Standard Liège torsdag på Blue Water Arena, er der foreløbig solgt 9.569 billetter, hvortil kommer billetter i udebaneafsnittet, der efter de foreløbige meldinger fra Liège skulle blive pænt besat af gæstende tilhængere. Dermed tyder alt på, at kampen ligesom de øvrige Europa League-kampe passerer 10.000 tilskuere.

Foruden sportslig prestige spiller EfB om en sejrsbonus på 200.000 euro, mens uafgjort udløser det halve.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden