Tiltalt: Ikke hekseuddrivelse

Den tiltalte congolesiske mand fra Varde, som er tiltalt for mishandling af to børn, nægter at have udført hekseuddrivelse på børnene. - Jeg har sagt, jeg ville bede for ham, sagde han i retten.

Den opsigtsvækkende sag fra Varde blev indledt mandag formiddag. Her belv den tiltalte mand foreholdt sine udtalelser til politiet. I afhøringsrapporten står: Sigtede fortalte at fire af børnene var besat af dæmoner. Alle undtagen den yngste. Hvorfor han blev spurgt, om han ville bede for dem?

Fandt deres ånd

Ifølge jv.dk, som følger sagen intensivt, sagde den tiltalte:

- Jeg har fortalt politiet, at jeg har hørt, at børnene har sådanne problemer.

- Der står også, at ?sigtede tog tre børn med ud i skoven, hvor de fandt deres ånd?. Har du forklaret sådan til politiet?, spørger anklageren.

- Jeg har sammen med min advokat talt med politiet om, at det skulle slettes fra rapporten. Jeg har aldrig sagt det, siger den tiltalte dansk-congolesiske mand.

Afhørt på engelsk

jv.dk noterer, at den tiltalte mand er blevet afhørt på engelsk hos politiet. Men i retten i dag er der en fransktalende tolk.