Tirsdagens overblik: Sådan bliver dagen

I dag bliver første spadestik til et biogasanlæg ved Glansager på Als taget. Det er en investering på cirka 250 millioner kroner, der skal hjælpe Sønderborg Kommune med at blive mere klimavenlig. Blandt andet vil anlægget reducere kommunens CO2-udledning med 40-60.000 ton. TV SYD er med, når skovlen bliver stukket i jorden klokken 13.00.

I aften er der på Volkerts Fylke i Kolding foredrag om, hvordan du kan få mere energi i hverdagen. Foredraget begynder klokken 19.00 og varer tre timer. Du kan blandt andet lære at øge dit energiniveau gennem kropssprog og tanker. Læs mere om arrangementet her.

Vejdirektoratet advarer om tæt tåge i de tidlige morgentimer med en sigtbarhed på blot 100 meter, og Syd- og Sønderjyllands Politi opfordrer på twitter bilisterne til at sænke farten. Du kan altid tjekke biltrafikken på trafikinfo.dk, busruter på Sydtrafik og Midttrafik og tog hos DSB og Arriva.

Tirsdagen bliver tør. Til morgen vil der være skyet eller tåget, men op ad dagen kommer der stedvis opklaring, og du kan være heldig at få se solen at se. Temperaturerne mellem fem og otte grader, men under opklaring kan der blive op til 13 grader. Vinden vil være svag omkring vest.

 

Tak, fordi du læste med.

Med venlig hilsen

Søren Vesterby