TV der bevæger dig

Tjek hvad du betaler: Gigantisk forskel på varmeudgifter

Brædstrup Fjernvarme har også solvarmeanlæg. Her laver de 20% af deres produktion. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD

I Brædstrup koster det 7.253 årligt at opvarme et hus på 130 kvadratmeter. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen

I Havnbjerg på Als koster det 21.797 årligt at varme et hus på 130 kvadratmeter op Foto: Per Lund

Brædstrup Fjernvarme har en varmepumpe der kan trække varme ud af deres energilager. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD

Brædstrup Fjernvarme direktør og formand er stolte over deres lave priser. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD

To store gasmotorer producerer varme og el når der er behov. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD

Brædstrup Fjernvarme Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD

1 af 7

Er du så heldig at bo i Brædstrup så betaler du godt 7.000 kroner for at varme dit hus på 130 kvadratmeter op. Men bor du på Nordals, så koster det tre gange så meget.

Hvis du bor i Brædstrup, så betaler du 7.253 kroner for at varme dit hus på 130 kvadratmeter op. Lige så billigt er det for dig, bor i Give - 7.253 kroner. Det er også billigt for dig, der bor i Grindsted - 7.400 kroner om året for et hus på 130 kvadratmeter.
Men - bor du på Nordals, så skal du til lommerne. Der koster det 21.797 kroner om året at varme dit hus på 130 kvadratmeter op.

Årsagen til at fjernvarmen er så dyr på decentrale kraftvarmeværker er, at de kun må fyre med naturgas. Det har regeringen og Folketinget bestemt for mange år siden.

De naturgasfyrede kraftvarmeværker står over for endnu en udfordring. Nemlig når et støttebeløb, som staten uddeler til dem for at stå tilrådighed for el-nettet, efter planen skal bortfalde med udgangen af 2018. 

Når støtten bortfalder vil en gennemsnitshustand, der er tilknyttet de naturgasfyrede kraftvarmeværker, få en merregning på 4.000 kroner. Der er 40 kraftvarmeværker i TV SYDs sendeområde, som bliver ramt af prisstigningerne.

Årsagen til at støttebeløbet bortfalder er, at det hidtil er betalt af pso-afgiften, og den bortfalder, fordi EU har kendt pso-afgiften ulovlig.

Ifølge Dansk Fjernvarme skal politikerne til at handle, og ikke alene fjerne kravet om, at der kun må fyres med naturgas, men også finde en erstatning for bortfald af støttebeløbet.

Hvis politikerne giver lov, er kraftvarmeværkerne klar til at investere i biobrændsel og eldrevne varmepumper som alternativ til naturgasen. 

Her kan du se, hvad fjernvarmen koster i dit område. 

Læs også Se her om din varmepris (måske) stiger

DyrestePris pr. MWhLejlighed 75 kvmHus 130 kvm
Nordborg Varmecentral, 6430 Nordborg81816.51321.797
Havnbjerg Varmecentral, 6430 Nordborg88816.67121.520
Billigste
Brædstrup Fjernvarme1565.1887.253
Give Fjernvarme2755.4387.253
Grindsted, Gev Varme2505.9387.400
Filskov Energiselskab2507.1888.650
Nr. Snede Varmeværk2758.9389.928

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden