TV der bevæger dig

TM Tønder sikrede sig vigtige point mod Ribe-Esbjerg

Pelle Schilling scorede et enkelt mål for Ribe-Esbjerg. Foto: Ole Nielsen, Scanpix

TM Tønder vandt mandag aften lokalopgøret mod Ribe-Esbjerg med 25-20 og sikrede sig dermed vigtige points i kampen om at undgå direkte nedrykning fra ligaen. Sønderjyske fik uafgjort 31-31 i Holstebro efter scoring i absolut sidste sekund.

Sejren i Esbjerg var yderst vigtig for TM Tønder, der kæmper med Randers om at undgå direkte nedrykning fra ligaen.

Randers vandt samtidig overraskende 30-23 over Århus Håndbold, så sejren i Esbjerg sikrede, at Tønder fortsat er et enkelt point foran Randers inden grundspillets sidste syv spillerunder. 

Læs også Målmand skifter fra TM Tønder til Ribe-Esbjerg

Tønder og Randers tørner næste mandag sammen i et opgør, der meget vel kan komme til at afgøre den direkte nedrykning.

Sønderjyske fik uafgjort 31-31 ude mod TTH Holstebro og halser fortsat efter de otte hold, der går videre til  slutspillet, mens Ribe-Esbjerg trods nederlaget til Tønder ikke er helt har mistet den mulighed. 

Sønderjyskes ene point kom i hus i absolut sidste sekund, da Kenneth Bach Hansen med en afslutning fra en nærmest håbløs position fik bolden smidt mellem benene på TTH-målmanden - og det udløste stor sønderjysk jubel.

 

 

 

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu