TM Tønder tabte pokalkamp til ligahold

Kun tre døgn efter den dramatiske oprykningskamp i Helsinge fik TM Tønder torsdag aften en forsmag på, hvad der venter i ligaen, hvor de i en pokalkamp mødte Århus Håndbold.

Resultatet blev et nederlag på 38-31 i en kamp, som Tønder hurtigt muligt skal glemme hvad angår første halvleg, mens der efter pausen var mere ligaklasse over Tønders spil, hvorfor de vandt 2. halvleg med  med 20-16. Det rettede lidt op på en forfærdelig første halvleg, hvor Århus Håndbold spillede til og vandt 22-11.

De omkring 1000 tilskuere hyldede både før og efter kampen Tønderspillerne for oprykningen efter den samlede sejr i to kampe over Nordsjælland Håndbold.

Det var dog et skår i glæden, at Århus Håndbolds Torben Petersen, der har fået sin håndboldopdragelse i TM Tønder og var med til at spille klubben i 1. divison, blev ramt af en alvorlig knæskade.  Det frygtes, at der er tale om et overrevet korsbånd, der i givet fald vil holde Torben Petersen udenfor i 9 til 12 måneder.

Efter pokalnederlaget i aftes kan Tønder-spillerne nu slappe af og holde ferie, inden træningen går i gang med henblik på debut i ligaen til efteråret.