TV der bevæger dig

Tobias vandt guld - mor måtte "nøjes" med bronze

Her er Danmarks bronzevindere med mor og søn i midten.

19-årige Tobias Thorning Jørgensen fra Christiansfeld er netop vendt hjem fra EM i para-dressur med en guldmedalje individuelt og en bronzemedalje fra holdkonkurrencen, hvor hans mor også var med på holdet.

I weekenden var der EM i para-dressur i Rotterdam i Holland.

Tobias Thorning Jørgensen lider af en sjælden muskelsygdom, men det begrænser ham ikke i at sætte sig op på sin hest og med stor succes deltage i internationale stævner. 

Søndag vandt han på hesten Jolene Hill Europamesterskabet - og det var for anden dag i træk, at han kunne juble over en medalje ved EM i para-dressur.

Lørdag var han med til at vinde dansk bronze i holdkonkurrencen sammen sin mor Line Thorning Jørgensen.

De flotte resultater betyder, at de holder liv i drømmen om begge at komme til para-OL i Tokyo næste år.

Læs også Mor og søn har fælles drøm: Vil begge nå til para-OL i Tokyo

Tobias Thorning Jørgensen vandt foran Rixt van der Horst fra Holland og belgiske Barbara Minneci.

Vi har taget et stort skridt i at opfylde vores fælles drøm om at komme til OL. Der er et spændende forår i vente.

Tobias Thorning Jørgensen, para-rytter, Christiansfeld

- Sejren gav gode points til mig på verdensranglisten, som er afgørende for, om jeg kommer med til OL. Nu er der ingen konkurrencer før næste års VM-stævne, så nu skal jeg feste og fejre mine medaljer, siger Tobias Thorning Jørgensen til TV SYD.

Læs også Handicap bremser ikke drømme: Tobias stræber efter guld på hesteryg

Det er kun fire måneder siden, at Tobias fik en ny hest: Jolene Hill. Den ejes af Lego-arvingen Thomas Kirk Kristiansen og hans kone, Signe. Parret har i fire måneder ladet Tobias Thorning Jørgensen ride på Jolene Hill.

Det er kun fire måneder siden, at Tobis fik en ny hest. Jolene Hill.

Talenten for sporten kommer ikke fra hvem som helst. Hans mor Line Thorning Jørgensen er tidligere verdensmester i para-dressur. Efter fem års pause fra den internationale eliteridning er hun tilbage - og var med på det danske hold, der lørdag sikrede sig EM- bronze.

- Vi har taget et stort skridt i at opfylde vores fælles drøm om at komme til OL. Der er et spændende forår i vente, siger Tobias Thorning Jørgensen, inden han haster ud for at fejre de to medaljer med familie og gode venner.


Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App