TV der bevæger dig

Tønden bliver tom og tappen tør

00:28

1 af 2

Strejken hos Carlsberg i Fredericia kan snart mærkes på ganen. Der er ikke flere fadøls-fustager, og så er vi mere end på spanden - hvis vi bliver i digteren Johan Herman Wessels terminologi.

Den verserende strejke blandt 130 tapperi-assistenter i læske-afdelingen er årsag til, at lageret med fadøls-fustager er tomt. Lageret indeholder ellers normalt op til en uges leverancer, men hverken tønder, tappehaner eller medarbejdere er i omdrejninger.

Kortslutning

- Status er, at vi er gået tom for fadøls-fustager, og på nogle af vores læskedrik-produkter begynder der også at være udsolgt, siger kommunikationsdirektør hos Carlsberg Jens Bekke til Ritzau.

Arbejdet i læske-afdelingen kortsluttede, fordi Carlsberg ansatte en elektriker, der nægter at melde sig ind i fagforeningen. Så blev der lukket for hanerne, og det ser ud til, at de vil være tørre i nogen tid endnu. De strejkende nægter at gå i arbejde, selvom konflikten er i strid med overenskomsten, og selvom de strejkende har fået en bod på 35 kroner per strejke-time.

Vi kan intet gøre siger Carlsberg. Det er en sag mellem fagforeningen 3F og en medarbejder. Ikke mellem bryggeriet og 3F.

Det sidste fadøl blev kørt ud i dag, men selvom tønderne er ved at være tomme, er der stadig flaskeøl på lager. Carlsberg overvejer at hente fadøl hjem fra afdelinger i udlandet.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden