Tønder Bank-direktør laver kone-finte

Den tidligere direktør for Tønder Bank, Mogens Mortensen, har overdraget sine millionværdier til konen, inden kreditorer kan gøre et erstatningskrav gældende.

JydskeVestkysten fortæller i dag, at Mogens Mortensen på alle måder forsøger at gardere sig imod de økonomiske krav, som både tidligere investorer og aktionærer forsøger at rejse over for den konkursramte banks ledelse.

Mogens Mortensen har benyttet sig af den såkaldte kone-finte, der består i, at man overdrager sine værdier til konen og dermed skiller sig af med sin formue, inden kreditorer kan gøre et erstatningskrav gældende.

Det gælder både familiens parcelhus i Tønder, en ejerlejlighed i Nørresundby, som Mogens Mortensen stod som eneejer af, samt parrets fælles sommerhus i Nordjylland.

Eksperter understreger, at overdragelsen ikke er ulovlig og et fornuftig juridisk træk.

- Se JydskeVestkystens artikel her