Tønder betaler

Boligejere i  Tønder får de penge tilbage, som deres kommune fejlagtigt har opkrævet.

Hundredvis af boligejere i Frederikssund og Tønder kan ånde lettet op.
Kommunerne har de seneste døgn besluttet at tilbagebetale al ejendomsskat, som de i flere år fejlagtigt har opkrævet. Det skriver Politiken.

 - Vi besluttede onsdag aften at rette ind - ingen slinger i valsen, siger borgmester Laurids Rudebeck (S) fra Tønder Kommune.

 Også i Frederikssund lover borgmester Ole Find Jensen, at alt nu bliver pengene tilbagebetalt.

 Kovendingerne kommer, efter at Politiken onsdag skrev, at fire kommuner - heriblandt Tønder og Frederikssund - nægtede at tilbagebetale hele det beløb, de har opkrævet for meget i ejendomsskat fra borgerne.

 Kommunerne begrundede det med, at sagerne var faldet for en forældelsesfrist på fem år, efter at Skat havde brugt adskillige år på at behandle dem.

 Det argument skød eksperter imidlertid ned, og onsdag aften lovede indenrigsminister Bertel Haarder (V), at borgerne ikke skal straffes for myndighedernes lange sagsbehandlingstid