Tønder-byrådsmedlem dømt for vold mod søn

Byrådsmedlem i Tønder Kinna Martinez-Dreesen blev fredag idømt seks måneders fængsel for børnevold og trusler mod en offentlig ansat. Personlige forhold gør, at retten gjorde straffen betinget med en prøvetid på et år.

Det oplyser jv.dk

Den 39-årige Kinna Martinez-Dreesen blev dømt for i forening med sin mand over en længere periode at have begået vold mod sin 15-årige søn.

Den 33-årige ægtefælle, der er stedfar til offeret, blev ligeledes idømt seks måneders fængsel.
Der var ifølge en enig domsmandsret ikke grundlag for at gøre hans straf betinget. De to dømte ankede afgørelsen på stedet.